Currently viewing the tag: "funktion"

Networking – En del af min hverdag

Jeg har lige haft fornøjelsen af at hjælpe damen her – Networking-eksperten Carina Heckscher www.facebook.dk/carina.heckscher www.facebook.com/networkingekspert – med at få hendes bog ud i verden. Bogen ‘Networking – En del af min hverdag’ udkommer officielt den 5. september og kan købes på hendes webshop www.4shopping.dk

Carinas mål med bogen var helt klart: Det skal være et udvidet visitkort, et af redskaberne hun vil  brande sig med som Networkingekspert.


Lidt baggrund

Carina er Idémager, foredragsholder og mentor og hele hendes virksomhed er bygget op omkring Networking og hun har derfor valgt at hendes fremtid skal være at træne og inspirere andre i Networkingens kunst hvad enten de er selvstændige eller ansatte. Og både gennem foredrag og workshops så man bliver mere fortrolig med at møde nye mennesker og skabe merværdi til virksomheden ved at få medarbejderene til at være deres bedste branding og markedsføringskanal. Det gør virksomheden mere troværdig og få mere relationssalg og bedre markedsværdi.

Bogen er tiltænkt som en inspirationsbog til at turde gå i gang med det at Networke og se det som en fordel både for dem selv privat eller i formaøjemed.


Med bogen har Carina nu

  • et udvidet visitkort, der inviterer til dialog og åbner døre til nye muligheder
  • en dokumentation for at hun ved hvad hun taler om = ekspertstatus
  • en reklame for hendes forretning, der får betydeligt længere tid til at bide sig fast i læserens opmærksomhed end de fleste andre tryksager
  • et produkt at sælge når hun udbreder sit budskab ved foredrag, på messestand, til netværksmøder o.s.v.
  • en lærebog til hendes mentees
  • og sikkert meget mere


Et par af tankerne bag bogens design

Fordi bogen også er et ‘profilbranding’-redskab er der selvfølgelig et stort flot portræt af Carina på forsiden – ingen skal være i tvivl om at HUN er Networkingeksperten.

Bogen er 14,5 x 17 cm – et lækkert lille format, der nemt kan være i en taske hos dem der køber den med hjem efter et foredrag eller skal have den med til læsning på togturen. Det gør det selvfølgelig også nemt for Carina at tage en stak under armen og sprede omkring sig af, når hu er ude og networke.

Teksten er større end i de fleste tekstbøger og opdelt i mange afsnit, så den er let og hurtig at læse. Budskabet er at networking er let at lære og derfor ikke kræver en lang tung afhandling.

Til sidst må jeg lige fortælle jer at Carina faktisk har formået af skabe bogen temmelig hurtigt og til gode priser ved at trække på sit netværk. Inspirerende netværkshistorier, interviews, fotograf, stylist, trykkeri og Bogdesigneren (ja det er jo så mig) er fundet i Carinas netværk og alle har gladeligt bidraget til bogens tilblivelse. Så hun ved hvad hun snakker om – Networkingeksperten!

 

Networking – En del af min hverdag | Forfatter: Carina Heckscher | Grafisk tilrettelægning: Charlotte Engel

Tagged with:
 

formater

Stor, lille, tynd, tyk, høj, bred…størrelsen har betydning for opfattelsen og anvendelsen af bogen. Der er 3 væsentlige områder der bør tages i betragtning når bogens format skal vælges: funktion, indhold og økonomi.

Funktion

Skal bogen være nem at smide i taske og tage med i toget eller er det en typisk sengelæsningsbog, vil det være fornuftigt at vælge et mindre format. En kogebog vil derimod være ret upraktisk som paperback – det er jo temmelig besværligt at skulle bruge den ene hånd til at holde bogen åben, mens man ælter dej med den anden…

Særligt for e-bøger:Hvis e-bogen især forventes at skulle læses på en computerskærm eller printes ud, vil det være hensigtsmæssigt at tilpasse formatet til det – det mest oplagte valg vil her være A4 i bredformat, der passer godt på skærmen og er nemt og økonomisk at printe.

Indhold

Er bogens tema traditionelt, bør man i de fleste tilfælde holde sig til traditionelle formater. Men hvis indholdet indbyder til det, kan det være sjovt og opsigtsvækkende at vælge et alternativt format. De fleste bøger er højformat, så bare det at vælte formatet til bredformat, kan skabe en anderledes oplevelse.

Eventuelle illustrationer har afgørende betydning for formatet. Der skal være plads nok til at vise hele illustrationen samt evt. billedtekst i en størrelse der yder det retfærdighed og ikke maser elementerne sammen på siden. En Coffee-Table Book, der især har til formål at “tale til øjet” kræver et stort format.

Økonomi

Ja, det er den kedelige del, men vi kommer ikke udenom at økonomien selvfølgelig skal tages med på råd. De fleste trykkerier kan lave de fleste formater, men på grund af teknikken er der nogle formater der er billigere at producere. Mange af trykkerierne har et udvalg af standardformater,  og kan der spares tusindvis af kroner ved at vælge et standardformat, der ligger tæt på det optimale i forhold til funktion og format, så er det da værd at overveje – ikke?!

 

Svampe | Forfatter: Edmund Garnweidner | Omslagsfotos: Edmund Garnweidner
JA! Sådan frigiver du din kreativitet| Forfatter: Ernest Holm Svendsen | Omslag og grafisk tilrettelægning: Mette Sophia Damgaard
Gyldendals bagebog | Forfatter: Sigrid Fugl & Anne Skovgaard-Petersen | Omslag og grafiske principper: Sisterbrandt
Peter Plys | Forfatter: A.A. Milne | Omslagsillustrationer: E. H. Shepard
Håndbog i Kalligrafi | Forfatter: Diana Hardy Wilson
Alle fra forlaget Gyldendal

Tagged with:
 
Set your Twitter account name in your settings to use the TwitterBar Section.